En centersommerlejr på Kulsø Spejdercenter er en uges intens spejderlejr med fokus på nye spejderoplevelser, nye spejderkammerater og lejrhygge.

Naturen danner rammen om langt de fleste aktiviteter, som du kan vælge på centeret. Inden lejren udvælger i jeres favoritter, og på baggrund af disse tilrettelægger vi lejren.




Der er mulighed for at kaste sig ud i en række forskellige søaktiviteter på Kulsø og Nedersø, der grænser direkte op til lejren. Smedjen giver mulighed for at gnisterne kan flyve jer om ørerne, og på naturturen kan i finde kødædende planter. I det kreative værksted er der mulighed for at lade inspirationen flyve frit. Og fra trætoppene kan i få det fulde overblik over stedet.
Alle aktiviteter ledes af en nagle, i samarbejde med gruppens ledere, så kan I som ledere koncentrere jer om at være til stede sammen med jeres spejdere.
Forudbetaling ca. 50% og slutafregning laves på lejren og betales senest 14 dage efter lejren.
Prisen dækker måltider fra lørdag morgen til mandag frokost, pladsleje, aktiviteter samt et Kulsø-mærke. Husk derfor madpakke til fredag aften.
Tilmelding sker ved at skrive en mail til aktivitet@kulso.dk
Har I spørgsmål er I velkomne til at skrive til samme mail.
I centersommerlejren opdeles aktiviteter mellem Mikro/Mini, Junior, og Trop/Senior deltagere. Der er noget til enhver sjæl og vi vælger sammen hvad der er størst interesse i under lejren.
Når vi tager mikro- og minispejderne med på søen foregår det i kano eller selvbygget risbåd. Hvis man vælger en tur på søen i kano, får man mulighed for at se området omkring Kulsø på en hel ny måde. Når spejderne i denne aldersgruppe skal på søen, skal der være en leder i hver kano eller risbåd.
Hvis vejret er til det, kan aktiviteten kombineres med en badetur ved Lillebælt. Alle aktiviteter ved søen foregår i redningsvest.
Aktivitetsperioder: 1-2
Max. antal: 25 ved/på søen
Medbring: Tøj der må blive vådt.
Når mikroerne og minierne skal på løb er der flere forskellige muligheder. De fleste af vores løb kan tilpasses, så man alt efter lyst og kræfter kan gennemføre hele løbet eller dele af det. Det anbefales, at man kun tager på én type løb i løbet af lejren.
Fotoløb: Hvor gode er i til at huske? Fotoløbet indeholder en række billeder af nogle af de karakteristiske steder på Kulsø, spejdernes opgave er nu at tage et billede nøjagtigt magen til.
Geocaching: Slå GPS'en til og så er det ellers på skattejagt. Kom rundt i området på en sjov måde og lær at bruge en GPS.
O-løb: Har du mod til at udfordre dig selv på orienteringen, så er det måske dig eller din patrulje som skal slå Kulsø rekorden.
Aktivitetsperiode: 1
Medbring: Alt efter løbstype medbringes kompas, kamera/mobil og evt. GPS (Kulsø råder over et begrænset antal)
Vi tager på tur i Kulsø's fantastiske omgivelser, og bruger alle sanser til at opleve naturen omkring os. Alt efter interesse kan vi besøge den mystiske troldeskov, den magiske birkesump eller den forunderlige hængesæk, hvor hvis vi er heldige, kan ser nærmere på Kulsø's kødædende planter. Vi kigger på insekter ved sø og på land, og måske kan vi finde nogle spiselige planter.
Aktivitetsperiode: 1
Max. antal: Optimalt max. 20
Medbring: Sko der må blive våde og fyldt drikkedunk.
Vi udfordrer den normale lejrmad, og kaster os ud i madlavning på anderledes måder. Her er mulighed for at undersøge hvordan en fisk ser ud indeni, forsøge at bage pizza over et åbent bål eller måske skal vi have fat i vores Dutch Ovens. Derudover forsøger vi at krydre maden med lidt lækkerier fra skoven.
Aktivitetsperiode: 1-2
Medbring: Gruppen køber selv ind til madaktiviteten, efter aftale med naglerne. Hvis der ønskes fisk skal dette aftales 2 dage før aktiviteten (evt. inden lejren).
I skoven laver vi en række forskellige aktiviteter på tov spændt op mellem træerne. På tovbane aktiviteten bruger vi hele kroppen, når vi skal prøve at komme igennem de forskellige klatrebaner. Banen som består af to tov over hinanden, spændes op mellem flere træer i lav højde over jorden, og sværhedsgraden kan ændres undervejs. Vi opsætter også en slackline, hvor det er muligt at træne balance og koordination.
Aktivitetsperiode: 1
Max. antal: Optimalt 15
Medbring: Fast fodtøj og gerne lange bukser
Vi leger i en hel aktivitetsperiode, vi kommer med forslag til nye lege og bruger en masse energi.
Aktivitetsperiode: 1-2
Medbring: Fyldt drikkedunk
Her udfordres spejdernes kreative evner. Der er mulighed for batikfarvning af tøj, læderarbejde, skære i fedtsten, knytte/flette, filtning osv. Vi har en lang række eksempler og materialer, men inspireres naturligvis også gerne af jeres egne ideer.
Aktivitetsperiode: Det anbefales 1 periode per krea-aktivitet. Batik kan med fordel kombineres med en anden kreativ aktivitet grundet ventetid.
Medbring: Hvis I vil lave batik, skal der medbringes en hvid T-shirt eller lign. i bomuld, evt. kan der købes en Kulsø T-shirt til aktiviteten.
Her er mulighed for at bruge de færdigheder i har lært hjemmefra, eller få dem genopfrisket. Måske skal vi bygge et hus i skoven, lave ræs med A-bukke eller noget helt andet… På denne aktivitet er det kun fantasien der sætter grænserne.
Aktivitetsperiode: 1-2
I området omkring Kulsø har vi en række færdige ruter, på 5, 10 og 20 km., der er lige til at gå i gang med. Hvis I har specielle ønsker, eller måske skal i på en længere hike eller udflugt, hjælper vi gerne med forslag og ideer. Det kan her være en fordel at gøre opmærksom på det inden ankomst til lejren (evt. til åben teltdag), så vi kan finde den bedste løsning for jer.
Aktivitetsperiode: 1+
Medbring: Gode vandresko, vanddunk, kompas
Fælles dag med hygge, aktiviteter og masser af sjov og ballade. Dette er muligheden for at lære de andre spejdere i jeres aldersgruppe at kende, lederne og naglerne leger naturligvis med.
Aktivitetsperiode: Hele dagen
Medbring: Fyldt drikkedunk
Efter ønske afholdes natløb for mikro og mini en aften i løbet af lejren. Lederne forventes at hjælpe med posterne, og løbet tilpasses naturligvis både aldersgruppe og sengetider.
Medbring: Lommelygte
Når vi tager juniorspejderne med på søen foregår det på tømmerflåde, i kano eller i risbåd. Hvis turen foregår på tømmerflåde eller i risbåd, er det naturligvis spejderne selv, der bygger fartøjet. Hvis man vælger en tur på søen i kano, får man mulighed for at se området omkring Kulsø på en hel ny måde, og måske er det jer, der skal udforske den grå-grøn grumsede Limpopoflod.
Hvis vejret er til det, kan aktiviteten kombineres med en badetur ved Lillebælt.
Alle aktiviteter ved søen foregår i redningsvest.
Aktivitetsperiode: Kano 1, tømmerflåde/risbåde 2
Max. antal: 25 ved/på søen
Medbring: Tøj der må blive vådt
Når juniorspejderne skal på løb er der flere forskellige muligheder. De fleste af vores løb kan tilpasses, så man alt efter lyst og kræfter kan gennemføre hele løbet eller dele af det.
Geocaching: Slå GPS'en til og så er det ellers på skattejagt. Kom rundt i området på en sjov måde og lær at bruge en GPS.
Fotoløb: Hvor gode er i til at huske? Fotoløbet indeholder en række billeder af nogle af de karakteristiske steder på Kulsø, spejdernes opgave er nu at tage et billede nøjagtigt magen til.
O-løb: Vi udfordrer dig på din orienteringssans - måske er det dig og din patrulje der skal slå Kulsø rekorden.
Aktivitetsperiode: 1 Medbring: Fotoløb – digitalkamera, Geocaching - evt. GPS (Kulsø råder over et begrænset antal)
I smedjen laver vi dit helt eget mergelspir, som du kan bruge på resten af lejren. Vi fyrer op under essen, finder de store hamre frem og gør klar. I møder op med mod og lyst til at bruge en masse kræfter.
Aktivitetsperiode: 1
Max. antal: 16
Medbring: Lange bukser og langærmet trøje i bomuld desuden lukkede sko
Vi udfordrer den normale lejrmad, og kaster os ud i mad lavet på lidt anderledes måder. Her er mulighed for at undersøge hvordan en fisk ser ud indeni, forsøge at bage pizza over et åbent bål eller måske skal vi have fat i vores Dutch Ovens, saltdejen eller noget helt andet. Det vil også være muligt at vælge at lave mad i umo, eller måske skal vi helt tilbage til stenalderen, og arbejde med kogekar.
Derudover forsøger vi at krydre maden med lidt lækkerier fra skoven.
Aktivitetsperiode: 1-2
Medbring: Gruppen køber selv ind til madaktiviteten, efter aftale med naglerne. Hvis der ønskes fisk skal dette aftales 2 dage før aktiviteten (evt. inden lejren).
Hvem kan lave den bedste 3 retters menu på én trangia? Er det en udfordring som I er klar til at tage op? Man dyster i hold af 3 spejdere.
Vi kommer med den hemmelige kasse med ingredienser, og en anelse inspiration, og så tryller i under birketræerne.
Kulsø Spejdercenter køber ind til aktiviteten, som derfor koster 30,- pr. deltager. Måltidet erstatter frokost eller aftensmad efter aftale.
Aktivitetsperiode: 1
Vi tager på tur i Kulsø's fantastiske omgivelser, og bruger alle sanser til at opleve naturen omkring os. Alt efter interesse kan vi besøge den mystiske troldeskov, den magiske birkesump eller den forunderlige hængesæk, hvor vi leder efter Kulsø's kødædende planter. Vi kigger på insekter ved sø og på land, og måske kan vi finde nogle spiselige planter.
Aktivitetsperiode: 1
Max. antal: Optimalt max. 20
Medbring: Sko der må blive våde samt drikkedunk
Her skal spejdernes kreative evner udfordres. Der er mulighed for batikfarvning af tøj, læder-arbejde, skære i fedtsten, knytte-flette, filtning, smykkefremstilling, perlebrænding osv. Vi har en lang række eksempler og materialer, men inspireres naturligvis også gerne af jeres egne ideer.
Aktivitetsperiode: 1, men det er selvfølgelig muligt at ønske flere perioder hvis man gerne vil prøve flere forskellige ting.
Medbring: Hvis I vil lave batik, skal der medbringes en hvid T-shirt eller lign. i bomuld, evt. kan der købes en Kulsø T-shirt til aktiviteten.
Her er der mulighed for at få et basiskendskab til udfordringerne ved kulsøarbejde. Der er mange muligheder når man arbejder med kulsø, eksempler kunne være en skammel, et ringspil, knagerække eller måske en rive til lejrpladsen. I denne aktivitet vil vi gerne give et bedre indblik i mulighederne og teknikkerne indenfor kulsøpionering.
Aktivitetsperiode: 2
Medbring: Dolk, økse og save
Her er mulighed for at bruge de færdigheder i har lært hjemmefra, eller få dem genopfrisket. Her laver vi større projekter enten på lejrpladsen eller på Toften. Vi kan bygge små tårne til vandkamp, bænke til lejrbålet eller noget hel andet. På denne aktivitet er det kun fantasien der sætter grænserne.
Aktiviteten kan evt. vælges først på lejren hvis man gerne vil bygge noget i gruppens lejr.
Aktivitetsperiode: 1-2
Træklatring handler om at udfordre og overvinde sig selv. Træklatring er en sjov og fysisk krævende aktivitet, hvor vi prøver at flytte vores grænser i forhold til højder. Samtidig er klatring en opgave i samarbejde og tillid. Aktiviteten kan suppleres med balanceøvelser på slackline.
Under aktiviteten sikres spejderne under opsyn af instruktøren, jo flere spejdere der skal igennem aktiviteten, des mere ventetid må der påregnes.
Aktivitetsperiode: 1
Max antal: Optimalt 8, max. 12
Medbring: Fornuftige sko
Her tager vi en hel aktivitetsperiode, hvor vi leger både gamle og nye lege - kom frisk og vær med.
Aktivitetsperiode: 1
I området omkring Kulsø har vi en række færdige ruter, på 5, 10, 20 og 40 km., der er lige til at gå i gang med. Hvis I har specielle ønsker, eller skal på en længere hike eller udflugt, hjælper vi gerne med forslag og ideer. Det kan her være en fordel at gøre opmærksom på det inden ankomst til lejren (evt. til åben teltdag), så vi kan finde den bedste løsning for jer.
Aktivitetsperiode: 1-?
Medbring: Gode vandresko, vanddunk
Vi udfordrer alle juniorer og tropsspejdere til en dag med udfordringer til alle. Dette er muligheden for at lære de andre spejdere i aldersgruppen bedre at kende, og samtidig have en sjov dag i selskab med ledere og nagler.
Aktivitetsperiode: Hele dagen
Max. antal: Alle juniorer og tropsspejdere på lejren
Efter ønske afholdes et spændende natløb for junior-trop en aften i løbet af lejren. Vi skal rundt på Kulsø’ område, og hvem ved, hvad der gemmer sig undervejs. Lederne forventes at hjælpe til med afvikling.
Max. antal: Alle juniorer og tropsspejdere på lejren
Medbring: Lommelygte
Når vi tager tropsspejderne med på søen bygger vi tømmerflåder, sejler i kano eller bygger risbåde. I oplever området omkring Kulsø fra den smukkeste side, og måske tør i begive jer ned ad den skumle grå-grøn grumsede Limpopoflod.
Som tropsspejder er der også mulighed for at komme på kano-hike, dette forudsætter dog at man træner kæntringsøvelser inden afgang. Ved kanohike betales 300,- pr. kano/døgn
Hvis vejret er til det, kan aktiviteten kombineres med en badetur ved Lillebælt. Alle aktiviteter ved søen foregår i redningsvest.
Aktivitetsperiode: Kano 1, tømmerflåde/risbåde 2, Kanohike 1-2 dage
Max. antal: 25 ved/på søen
Medbring: Tøj der må blive vådt.
Når spejderne skal på løb, kan de for alvor få afprøvet deres færdigheder.
Geocaching: Slå GPS'en til og så er det ellers på skattejagt. Kom rundt i området på en sjov måde og lær at bruge en GPS.
O-løb: Udfordre dig selv og dine spejderkammerater på orientering, og se om I kan slå Kulsø rekorden.
Aktivitetsperiode: 1
Medbring: Geocaching – evt. GPS (Kulsø råder over et beskedent antal)
I smedjen gør vi klar til at du kan kreere det mest fantastiske mergelspir. Vi fyrer op under essen, finder de store hamre frem og gør klar. I møder op med mod og lyst til at bruge en masse kræfter.
Aktivitetsperiode: 1
Max. antal: 16 (mulighed for holdinddeling)
Medbring: Lange bukser og langærmet trøje i bomuld samt lukkede sko
Vi udfordrer vores normale lejrmad, og kaster os ud i mad lavet på lidt anderledes måder. Her er mulighed for at undersøge hvordan en fisk ser ud indeni, forsøge at bage pizza over et åbent bål eller måske skal vi have fat vores Dutch Ovens, saltdejen eller noget helt andet. I kan også forsøge at lave jeres eget kogekar, eller langtidsstege i umo.
Derudover forsøger vi at krydre maden med lidt lækkerier fra skoven.
Hvis man ønsker hjælp til at lave en gourmet-middag på lejrpladsen, bedes dette skrives på aktivitets tilmeldingen.
Aktivitetsperiode: 1-2
Medbring: Gruppen køber selv ind til madaktiviteten, efter aftale med naglerne. Hvis der ønskes fisk skal dette aftales 2 dage før aktiviteten (evt. inden lejren).
Hvem kan lave den bedste 3-retters menu på én trangia? Er det en udfordring som I er klar til at tage op? Man dyster i hold af 3 spejdere.
Vi kommer med den hemmelige kasse med ingredienser, og lidt inspiration, og så tryller i under birketræerne.
Kulsø Spejdercenter køber ind til aktiviteten, som derfor koster 30,- pr. deltager. Måltidet erstatter frokost eller aftensmad efter aftale.
Aktivitetsperiode: 1
Vi tager på tur i Kulsøs fantastiske omgivelser, og bruger alle sanser til at opleve naturen omkring os. Kulsø område giver mulighed for at stifte bekendtskab med en række forskellige naturtyper, specielt er hængesække en hel unik naturtype, der ikke findes ret mange andre steder.
Aktivitetsperiode: 1
Max. antal: Optimalt max. 20
Medbring: Sko, der må blive våde
Træklatring handler om at udfordre og overvinde sig selv. Træklatring er en sjov og fysisk krævende aktivitet hvor vi prøver at flytte vores grænser i forhold til højder. Samtidig er klatring en opgave i samarbejde og tillid, når vi sikrer hinanden mod at falde ved brug af reb og sikringspunkter i træet. Der opsættes også en slackline hvor man kan få udfordret sin balance.
Jo flere spejdere der skal igennem aktiviteten, des mere ventetid må der påregnes, Under aktiviteten sikrer spejderne hinanden under opsyn af instruktøren.
Aktivitetsperiode: 1
Max antal: Optimalt 8, max. 12
Her skal spejdernes kreative evner udfordres. Her er der mulighed for at lave tilbehør til produkter fra smedjen eller læder-arbejde, batik, knytte-flette, filtning, skære i fedtsten, smykkefremstilling, perlebrænding osv. Vi har en lang række eksempler og materialer, men inspireres naturligvis også gerne af jeres egne ideer.
Aktivitetsperiode: 1, men det er selvfølgelig muligt at ønske flere perioder hvis man gerne vil prøve flere forskellige ting.
Medbring: Hvis I vil lave batik, skal der medbringes en hvid T-shirt eller lign. i bomuld, evt. kan der købes en Kulsø T-shirt til aktiviteten.
Her er der mulighed for lidt større udfordringer indenfor kulsøarbejde, eksempler kunne være en skammel, et ringspil, knagerække eller måske en rive til lejrpladsen. I denne aktivitet vil vi gerne give et bedre indblik i mulighederne og teknikkerne indenfor kulsøpionering.
Aktivitetsperiode: 2
Medbring: Dolk
Her er mulighed for at bruge de færdigheder i har lært hjemmefra, eller få dem genopfrisket. Her laver vi større projekter enten på lejrpladsen eller på Toften. Vi kan bygge næsten alt i rafter, kom med jeres idé og vi vil hjælpe jer med at nå målet. På denne aktivitet er det kun fantasien der sætter grænserne, ta´ ideer med hjemmefra eller kig på vores forslag.
Aktivitetsperiode: 1-2
I området omkring Kulsø har vi en række færdige ruter, på 5, 10, 20 og 40 km., der er lige til at gå i gang med. Hvis I har specielle ønsker, - eller måske skal i på en længere hike eller udflugt, hjælper vi gerne med forslag og ideer. Det kan her være en fordel at gøre opmærksom på det inden ankomst til lejren (evt. til åben teltdag), så vi kan finde den bedste løsning for jer.
Aktivitetsperiode: 1-?
Medbring: Gode vandresko, vanddunk
Vi udfordrer alle juniorer og tropsspejdere til en dag i fællesskabets tegn. Dette er muligheden for at lære de andre spejdere i aldersgruppen bedre at kende, og samtidig have en sjov dag i selskab med ledere og nagler.
Aktivitetsperiode: Hele dagen
Max. antal: Alle juniorer og tropsspejdere på lejren
Efter ønske afholdes et spændende natløb for junior-trop en aften i løbet af lejren. Vi skal rundt på Kulsø’ område, og hvem ved, hvad der gemmer sig undervejs. Lederne forventes at hjælpe til undervejs.
Særligt for senior
Det er blevet en tradition på Kulsø, at senior kan få ansvaret for at arrangere natløbet for junior/trop. Vi har mere eller mindre færdige pakker som der kan bruges efter behov, erfaring og ambitioner.
Max. antal: Alle juniorer og tropsspejdere på lejren
Medbring: Lommelygte